Britannic III

Britannic (III)

1930-1961

White Star Line logo

Galleri

Britannic III
Britannic III
Britannic III
Britannic III

Verden i starten af 30'erne: Hårdt ramt pga. depressionen, og som alle andre steder blev White Star Line også hårdt ramt af det. Det betød bl.a. at det stolte rederi, måtte sælge ud af sin flåde og det selvom to af rederiets nyeste skibe klarede sig glimrende.

Det første af de to var Britannic, der blev søsat den 6. august 1929 fra Harland & Wolff i Belfast. Hun havde skrog no. 807 og var 217 x 25,1 meter. Maskinerne var B&W dieselmotorer, der trak dobbelt skruerne. De 20.000 hestekræfter kunne trække skibet op på 18 knob. Britannic havde plads til 504 kabine klasse, 551 turistklasse og 498 tredjeklasses passagerer. Derudover kunne 26.943 bruttotonneren have 500 besætningsmedlemmer ombord. Den 27 maj 1930 havde Britannic sine første prøvesejladser og den 21 juni blev hun overleveret til White Star Line. En uge senere stod hun ud på sin Jomfrurejse til New York.

Depressionen gav mange rederier sorte tider, også White Stars konkurrent Cunard Line, der i øjeblikket havde en liner på bedding, men som pga. kapital måtte stoppe byggeriet på. Redningen kom fra regeringen, der ville give penge til færdiggørelsen, hvis Cunard fusionerede med White Star Line. Denne fusion blev til i 1934 og White Star var nu en del af Cunard White Star Line. Det betød også, at Britannic nu også var en del af dette nye rederi og hun kom til at sejle under to flag. Britannic havde sin første rejse under Cunard White Star, den 19. april 1935 og hendes hjemhavn var nu blevet flyttet til London. I 1939 blev hun sat til troppeskib, hvilket hun forblev med at være under hele krigen, indtil marts måned i 1947, hvor hun kom tilbage til Cunard White Star. Den 22. maj 1948, efter en konversion tilbage til passagerliner, havde hun sin første efterkrigsrejse til New York. I 1959 fik endnu engang lavet nogle ændringer, der fik hende op på 27.778 bruttoton. Allerede året efter blev hun solgt til skrot, hvilket hun ankom til den 19. december 1960 og i 1961 blev hun hugget op af W.T. Ward.

FAKTA
White Stars drøm om et 300 meter-skib, skulle realiseres gennem et nyt Oceanic, der allerede lå på bedding hos Harland & Wolff i 1928. Silhuetmæssigt skulle hun have set ud som Britannic men have haft tre skorstene og været på over 60.000 bruttoton. Projektet blev droppet i 1930 pga. finansielle problemer.