Titanic

Titanic

Ship of Dreams - Drømmenes Skib

White Star Line logo

Galleri

Titanic
Titanic
Titanic
Titanic

Det er ikke underligt at Titanic fik tilnavnet The Ship of Dreams - 'Drømmenes Skib'. Hun var helt speciel i forhold til både sine konkurrenter, som f.eks. Lusitania (1907)og Mauretania (1907), men også sin egen søster Olympic (1910).

Titanics tilnavn opstod på grundlag af hendes luxiøse indretning, der fik tankerne ind på et palads. Bl.a. den store grand staircase ved 1. klasses indgang, der førte helt ned til receptionsrummet og spisesalonen, hvor et naturligt lys faldt ned gennem glaskuplen i loftet, gav et billede af den overdådige luxus der omgav skibet. The Grand staircase var uden tvivl kronen på "dronningens" hoved og det er da også den der kendetegner skibet.

Overalt i skibet var der præg af forskellige stilarter, både i kahytterne, korridorerne og de offentlige rum som rygerummet, læserummet og gymnstikhallen på båddækket, hvor prægtige paneler prydede væggene. Selv på 3. klasse var der forskel fra andre passagerlinere på sin tid. Faktisk var forholdene tilsvarende 2. og måske endda 1. klasse på andre og mindre linere. Derfor var hun en luksus superliner for alle klasser og ikke kun for en. Når det så er sagt, er det selvfølgelig 1. klasse, der fik mest ud af komforten. F.eks. var der i forlængelse med trappen var der også anbragt 3 elevatorer, der kunne bringe passagererne fra A til D-dæk. Derudover havde de 2 store promenadedæk; et på båddækket og et på A-dæk, der da også blev kaldt for Promenadedækket.