Titanic

Den 31. maj 1911 ved middagstid, var en meget speciel dag hos skipsbyggerne Harland & Wolff i Belfast. I løbet af dagen var flere tusinder ankommet til bedding nr. 401, hvor skroget af verdens største liner tårnede sig op foran dem. Ud over folkemængden var over 100 pressefolk også ankommet. De fleste af dem var kommet med damperen Duke of Argyll, som White Star havde hyret specielt til denne lejlighed. Anledningen var selvfølgelig søsætningen af det 26.000 tons tunge skrog, der i de næste 10 måneder skulle ligge i dok og blive udrustet til at kunne transporterer passagerer over Atlanten, side om side af sin søster Olympic, der samme dag var blevet overdraget fra Harland and Wolff til de respektive ejere; White Star Line.

White Star Line havde igennem tiderne altid haft den tradition ikke at døbe deres skibe, og denne gang skulle heller ikke være en undtagelse. Kl. 12.05 blev to raketter fyret af og 5 min. senere fulgte en tredje. Kl. 12.13 skete så det alle havde ventet på: Skroget af det frisk malede skib, begyndte at bevæge sig ned i sit naturlige element. Med en opnået fart af 12 knob, tog Titanic turen fra bedding til vand, inden 6 ankerkæder og to bunker af kabelslæb, der vejede 80 tons hver, stoppede hende. Naturligvis blev søsætningen tiljublet af de mange fremmødte og det var ikke kun byens tilskurere og jounalister, der var begejstrede, men specielt også de hundrede vis af arbejdere, der havde lagt krop, sjæl, blod og tårer i menneskehedens mest prægtige skib til dato. De mænd, der havde været med lige fra kølen blev lagt til dette øjeblik, hvor forvandlingen fra en død stålklippe til en levende sjæl var komplet. Et bevægende øjeblik det må have været, at se hende bevæge sig for første gang.

I de næste ti måneder blev hun forvandlet fra et tomt skrog til det mest luksuøse fartøj, havene endnu havde set. Den 3 februar 1912 blev hun lagt i tørdok i den nye Belfast Harbour Commission's tørdok, hvor hun fik monteret sine skruer og pålagt et nyt friskt lag sort maling. Ændringerne, der skulle gøre Titanic den største af Olympic klassen, udsatte både prøvesejladserne, men selvfølgelig også jomfrurejsen, der oprindelig var fastsat af White Star Line til at skulle foregå den 20. marts. Heldigvis var denne dato ikke blevet offentliggjort, da denne dato umuligt kunne blive nået. Presset lå dog stadigvæk på arbejderne, der knoklede for at få hende færdig, så rederiet kunne overtage hende.

Udrustningen var komplet den 1. april, men pga. dårligt vejr, blev prøvesejladserne udsat til dagen efter, den 2. april. Et antal af 20 besætningsmedlemmer var ankommet fra Liverpool til Belfast for sammen med ansatte hos Harland and Wolff, at sætte hende til søs. Sejladserne blev succesfuldt afsluttet i Belfast Lough og i det Irske Hav til The Board of Trade's standard. Harold Sanderson fra White Star Line (direktør i London) og Thomas Andrews fra Harland and Wolff skrev herefter under på overdragelses papirerne. Titanic var hermed White Star Lines ejendom og mens Olympic i mellemtiden havde sat kurs mod New York, tog Titanic på sin første rejse fra Belfast til Southampton, hvor hun skulle gøres klar til sin jomfrurejse, den 10 april.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen