Doric (II)

Bedding nummer 573 hos Harland & Wolff, skulle blive IMM og White Star Lines første nye skib efter 1. Verdenskrig. Navnet var Doric og selvom hendes levetid skulle blive kort, blev hun alligevel toneangivende på den britiske cruise-handel i 30'erne.

Doric blev første gang nævnt i White Stars årlige rapport, den 19. maj 1920, hvor der blev nævnt, at en ny damper på 16.000 bruttoton ville blive bestilt hos Harland & Wolff. Grundet de vanskelige tider, der pga. krigen havde betydet store svingninger i immigrationen, byggematerialer og arbejdskraft, blev Doric op til flere gange forsinket. Faktisk havde adm. direktør hos Harland & Wolff, Lord Pirrie, haft store vanskeligheder i at overtale IMM til at fortsætte i det hele taget. Den 8. august 1922 blev Doric søsat, og alle regnede med at hun ville blive gjort færdig uden yderligere forhindringer. Planen var at hun skulle sættes i service i slutningen af året. Et anerkendt rejse bureau, havde faktisk allerede hyret skibet til et tre måneder langt world cruise. Men virkeligheden skulle vise at gå anderledes. Yderligere forsinkelser pga. strejker, forhindrede Doric i, at blive den første White Star liner til at udfører en sådan omsejling.

Doric var det 108. skib, som Harland & Wolff, havde bygget for IMM og blev anset, som et af de bedste skibe, der var blevet lukket ud, så på trods af den akute depression så lederskabet nu en lysere fremtid gå dem imøde.

Doric blev det trejde skib i Regina-klassen og da hun blev sat i rute med sin jomfrurejse den 8. juni 1923 var hendes design allerede 10 år gammelt. Men det passede perkekt til den canadiske rute, hvilket hun også var blevet bestilt til.

Doric var på 16.484 bruttoton og blev fremdrevet af to gearede enkeltdrevne turbinemotorer, der kunne leverer 9000 hestekræfter, hvilket gav en fart på 16 knob. Hun var forsynet med 6 dobelt endede kedler, der behøvede 180 tons kul om dagen.

Doric var med sin størrelse, fart og vægt meget økonomisk i drift. Hun udstyret med kahytter til to klasser; 1. og 2. og der var plads til 583 passagerer i disse.

Både Olympic og Laurentic (II), havde haft uheld i 1935 og Doric skulle tilsyneladende ikke gå fri. Året 1935 havde Doric base i London og skulle den 24. august derfra til Lissabon, Barcelona, Palma, Algier og Gibraltar; en tur på 14 dage. Den 3. september var hun på vej tilbage til London, da hun i tæt tåge blev ramt på styrbord side af boven af den franske coaster Formigny (2.166 bruttoton). Doric tog vand ind, men holdte sig dog flydende og passagererne kom i bådene og blev reddet.

Sammenstødet skulle have fatale konsekvenser for Doric. Hun var ikke mere beskadiget end hun kunne repareres, men efter fusionen mellem White Star og Cunard, var de resterende White Star skibe ofte set som overflødige. Desuden havde reparationerne på Laurentic været meget høje, så alle så at tiden for Doric var ved at løbe ud. Først i oktober blev kun solgt til skrot John Cashmere fra Newport og den 7. oktober 1935, kunne hun sejle til ophugning. Doric kom kun til at sejle i 12 år, hvilket er en tragedie i sig selv.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen