Majestic (II)

Kølen til Majestic (II) blev lagt i april 1913 under navnet Bismarck. Bismarck skulle blive en del af Hamburg-Amerika Lines store trekløver, der skulle bestå af Imperator, Vaterland og så den nybyggede Bismarck. Den 20. juni 1914 blev hun søsat af grevinde Hanna von Bismarck, der navngav det nye skib efter hendes afdøde bedstefar kansler Bismarck. I august blev alt arbejde stoppet pga. af krigen og hendes interiør af kobber og messing blev fjernet for at indgå i Tysklands krigs financiering.

Efter krigen stod Tyskland til regnskab over for de allierede nationer og den 28 juni 1919, skrev de under på Versailles traktaten, der beskrev de midler tyskerne skulle frigive og godtgøre, som kompensation for de allieredes tab i krigen. En del af denne traktat som tyskerne gik med til var en passage, der lød: reparation for skade sket. Disse fire ord, skulle vise sig at give en del diskussion, da tolkningen var forskellig alt efter om man var på den tyske eller den allierede side af konflikten. Førend Reparations Kommissionen kunne få overgivet Bismarck var der mange og lange forhandlinger over bordet. Bismarck blev nu overdraget og færdiggjort under britisk tilsyn.

Den 5. oktober 1920 udbrød en brand ombord på den endnu ikke færdiggjorte liner, hvilket betydeligt udsatte datoen for færdiggørelsen. Man mistænkte branden for at være påsat ved sabbotage, men dette blev aldrig bevist. Den videre konstruktion og færdiggørelse, samt konverteringen til olie brændsel blev nu gjort under tilsyn fra det irske værft Harland & Wolff og den 10. april 1922, bestod Bismarck hendes prøvesejladser.

Den 26. april sælger den britiske regering (Reparations Kommissionen) Bismark til White Star Line, der omdøber hende til Majestic samme dag. Denne dag er derfor den officielle dag for overtagelsen og det nye navn, selvom hun allerede inden denne dag er omtalt som Majestic.

Den 10. maj tager Majestic ud på sin jomfrurejse til New York fra Southampton via Cherbourg, nu som verdens største transatlantiske ocean liner.

Den 25. marts 1925, stod Majestic for første gang i Southamptons nye tørdok for en opdatering af hendes interiør og den 5. juni 1926 stod hun ud på sin første rejse med faciliteter for både første, anden, tredje og turist klasse. 1928 var anden gang for en opdatering. Denne gang hos Harland & Wolff, der gav Majestic nye kedler og de sorte toppe på skorstenene blev lavet dybere. Den 14. oktober 1931 blev hendes interiør endnu engang ændret, så hun nu kun havde første, tredje og turist klasse.

I februar 1934 blev Majestic en del af den nyformede Cunard White Star, der fusionerede pga. depressionen i slutningen af 20'erne og starten af 30'erne. Pga. fusionen blev mange af White Stars skibe valgt fra og skrottet. Den 13. februar 1936 stod Majestic ud på sin sidste rejse på ruten Southampton-New York og i juni blev hun solgt til ophugning til T.W. Ward. En klausul i salgskontrakten forhindrede et evt. videresalg som passagerliner. Majestic blev solgt igen til det britiske Admiralitet og genudstyret som træningsskib for 2.000 drenge og omdøbt til HMS Caledonia (II). Konverteringen kostede 472,000 pund, og indebar bland andet en reducering af højden af skorstenene og masterne for at skibet lettere skulle kunne manøvrere under the Forth Railway Bridge. Den 23. april 1937 kom ex-Majestic, nu Caledonia, til Rosyth, hvor hun fungerede som stationært træningsskib. I september 1939 blev en udrustning som transportskib planlagt, men den 29. september måtte hun bukke under for en voldsom brand, der udbrændte hende totalt og hun sank på lavt vand.

I marts 1940 blev hun solgt til ophugning til T.W. Ward og hugget op på stedet ned til vandlinien. Den 17. juli 1943 blev resten af vraget hævet og trukket til Inverkeithing, hvor hun blev skrottet.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen