Mauretania (II)

Mauretania var det første skib i det nye Cunard White Star, der var en fusion af Cunard Line og White Star Line. Kølen blev lagt den 24. maj 1937, som SS nr. 1029 og var det største skib der blev konstrueret på et engelsk skibsværft på tidspunktet. Hun blev søsat den 28. juli 1938 og var designet til ruten London-New York og var det største skib nogensinde til at navigere Themsen og bruge the Royal Docks. Mauretania var 225,36 meter lang og 27,24 meter bred. Hun var en liner på 35.738 tons, havde to skorstene og drevet af dampturbiner. Disse turbiner kunne få hende op på en service fart på 23 knob. Hun havde plads til 486 kabine, 390 turist og 502 tredje klasses passagerer.

Den 17. juni 1939 tog Mauretania ud på sin jomfrurejse fra Liverpool til New York og efter at have været der en uge, returnerede hun tilbage til Southampton. Fra sin næste rejse havde hun stop i Southampton, Le Havre og endelig i London, hvor hun lagde til i King George V Dock i Themsen. Den 11. august tog hun afsted på sin sidste før-krigs rejse til New York og blev herefter hyret af regeringen. Mauretania blev nu forsvaret med to 6-tommer kanoner og nogle mindre våben, malet gråt og blev så sendt til Amerika sidst i december. I tre måneder lå hun klar i New York indtil det blev besluttet, at hun skulle bruges som troppeskib og den 20. marts 1940 sejlede hun fra New York via Panama til Sydney. I Panama blev konverteret til sin nye rolle, der var færdig i april. I maj måned forlod hun så Sydney sammen med Queen Mary og Aquitania med 2.000 soldater mod the Clyde. I de tidlige stadier af krigen, transporterede hun tropper fra Australien til Suez, Indien og Singapore men senere tjente hun hovedsageligt Nord Atlanten. Den 8. januar var hun involveret i en mindre kollision med den amerikanske tanker Hat Creek i New Yorks havn. Efter krigen, havde Mauretania op til flere rejser for regeringen, da hun hjalp til med at hjemsende tropper, hvilket hovedsageligt var ture til Canada og Singapore. Den 2. september 1946 returnerede hun tilbage til Liverpool, hvor hun blev frataget regeringsmæssigt tjeneste. Herefter kom øjeblikkeligt i tørdok hos sin bygger, Cammel Laird & Co., og blev konverteret tilbage til sin oprindelige skikkelse.

Den 26. april 1947 havde Mauretania sin første efter-krigs rejse over Atlanten og efter at have brugt Liverpool som hjemhavn under de to første rejser, blev hun flyttet til Southampton. Senere samme år blev hun brugt som cruise skib i vinter månederne til Vest Indien og Det caribiske Hav. Disse såkaldte "dollar indtjendende cruises" assisterede den kritiske britiske økonomi. De næste ti år tjente hun på Southampton-New York ruten i sommermånederne og havde cruises fra New York i vinter månederne. I december 1957 tog man muligheden under det årlige eftersyn, til at installere air conditionings anlæg overalt i skibet. Men tiden var ved at vinde ind på Mauretania som flere bedre og mere moderne skibe havde kommet til og Mauretania var begyndt at miste penge for Cunard. Så i oktober 1962 blev hun malet grøn og blev tilpasset til at kunne have 406 1., 364 kabine, og 357 turist klasses passagerer med sig. Den 28. marts 1963 begyndte hun så en månedlig tjeneste, hvor hun tog stop i New York, Cannes, Genoa og Napoli. Men i 1964 indså man at det ikke gik som planlagt og det blev en fiasko. Herefter blev Mauretania hovedsageligt brugt til cruises fra New York til Vest Indien.

Den 15. september 1965 forlod Mauretania New York for sin sidste rejse på et Middelhavs cruise og det blev annonceret, at når hun returnerede til Southampton, ville hun blive taget ud af tjeneste og solgt. Den 10. november ankom hun til Southampton og var allerede da solgt til British Iron and Steel Corporation. Den 23. november ankom hun til Ward's shipbreaking yard i Inverkeithing, hvor hun blev hugget op.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen