Britannia

Britannia var det ene af fire skibe, som blev sat på ruten fra Liverpool til Halifax, Boston og Quebec i 1840. Hun var et udpræget postskib, da det var hvad kontrakten lød på, men da Cunard var finansieret af admiraliteten skulle hun også være let omskiftelig til troppe skib, hvis det var nødvendigt. I en situation med krig, skulle skibene nemlig sættes i militær tjeneste. Et princip, der blev brugt både i 1. og 2. Verdenskrig, med Cunard linerne. Britannia blev søsat den 5. februar 1840 fra Robert Duncan skibsværftet i Glasgow. Hun var fremdrevet af et skovlhjul. Hendes maskiner var konstrueret af Rober Napier, en partner i det netop startet British and North American Royal Mail Steam Packet Company, men da de ikke var så stærke, blev fremdriften hjulpet til af sejl. Britannia var derfor også forsynet med tre master. Hun var bygget af træ og var på 1.135 bruttoton. Hun havde en længde på 63.09 meter og en bredde på 10.36 meter. Max service fart var på 9 knob. Da Britannia og hendes 3 med skibe var konstrueret til primært post, var passagerfaciliteterne kun en bonus. Derfor var der kun plads til 115 1. klasses passagerer.

Hun stod ud på sin jomfrurejse fra Liverpool til Halifax og Boston, den 4. juli 1840 på Samuel Cunards fødselsdag og da det også var på den amerikanske uafhængighedsdag blev dette set af mange som værende et udslag af fremtidig fremgang. Rejsen tog 14 dage og 8 timer, hvilket var anset som hurtigt i datiden.

Under en rejse i februar 1844 sad Britannia fast i isen Boston havn, men de lokale beboere skar en kanal i isen for deres egen regning, så hun kunne komme ud. Senere i september 1847 strandede hun ved Cape Race, men blev repereret i New York. Britannias sidste tur på ruten var i november 1848.

I marts 1849 sejlede hun fra Liverpool til Bremen for at blive en del af den tidligere tyske konføderations flåde, under navnet Barbarossa. I 1852 blev hun overflyttet til den Preussiske flåde under samme navn. Hendes karriere sluttede i 1880, hvor hun blev sunket efter at have været brugt til målskydning.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen