Great Eastern

Beviset på at man kunne bygge store skibe allerede i midten af 1800 tallet skal findes i konstruktionen af Brunel's Great Eastern. Isambard Brunel var en innovativ britisk ingeniør, der af mange var kendt som den lidt eksentriske omend geniale konstruktør af blandt andet broer i England. Ud over broer havde Brunel også bevist at han kunne konstruere skibe. Han havde blandt andet bygget de succesfulde Great Western fra 1837 og Great Britain fra 1843.

I 1851 blev Eastern Steam Navigation Company (ESNC) stiftet, med henblik på ruter til Det Fjerne Østen, hvor den hovedsagelige størrrelse skibe ville blive på omkring de 2.000 tons. Rederiet gik efter en stor kontrakt på transport af post, der i disse år var en kæmpe forretning. Blandt andet Cunard Line, havde i 1839 underskrevet en kontrakt på en post service fra England til Nord Amerika, hvilket var grundpillen af rederiets fundament. Den store overraskelse var, at ESNC ikke fik ordren, der eller lå lige til dem. Som et alternativ fremlagde Brunel ideen til et gigantisk skib, der både skulle fungere som passager- og last skib, og som desuden kunne bruges til at transportere større mængder tropper mellem kolonierne i Østen. Ordren på dette verdens største skib gik til John Scott Russel's værft i Millwall. Kølen blev lagt under navnet Leviathan. Byggeriet af Leviathan begyndte i 1854, hvor hun blev lagt på bedding. Eftersom man aldrig før havde bygget så stort et skib (Great Britain var kun 98 meter, hvorimod Leviathan skulle blive over 200 meter), var Brunel nervøs for, at afløbningen ville blive et problem. Derfor fik han konstrueret en speciel bedding, der ville give søsætning sidelæns.

Når man så den udlagte køl og hørte tallene for det nye kæmpeskib, kunne man godt forstå Brunel's tanker. Leviathan ville blive omkring 210 meter lang, 25 meter bred og have en dybdegang på 9 meter. Hun ville blive små 19.000 bruttoton og kunne medføre 596 kabine passagerer og 2.400 på tredje klasse. Men i alt var der faktisk plads til over 4.000 passagerer. Derudover ville besætningen tælle 400 mand. Hun ville komme til at laste 6.000 tons og ville i sin funktion som troppeskib kunne medføre 10.000 mand. Hun blev fremdrevet af en kobination af skovlhjul og skrue.

Brunel's tanker om en problematisk søsætning blev bevist den 3. november 1857, da afløbningen blev påbegyndt. Under afløbningen mistede man fuldstændig kontrollen over det store skib, der var ved at rive kæder og bremseordninger over. Heldigvis blev skibet standset i sidste øjeblik inden det blev en fuldstændig katastrofe. For at få kontrollen tilbage og gøre søsætningen færdig, måtte man etablere donkrafte, samt et nyt system, der alt i alt kostede værftet mange penge. Penge, der i sidste ende skulle koste projektet dyrt. Leviathan blev nu lagsomt firet i vandet, men det tog lang tid. Først den 31. januar 1858 var søsætningen overstået. De store omkostninger, havde sat sine store spor og ødelagt økonomien totalt, hvilket resuterede i, at Brunel var gået fallit.

Det lykkedes Brunel at danne et nyt selskab, the Great Ship Company og Leviathan blev nu omdøbt til Great Eastern. Skibet, der oprindeligt skulle bygges med henblik på den Indiske rute, blev nu ombygget til den Nord Atlantiske rute. Problemerne for Great Eastern og Brunel var endnu ikke ovre. Under prøvesejladserne den 7. september 1859, eksploderede en kedel, hvilket resulterede, at seks personer omkom. Brunel selv døde af et hjerteslag få dage efter. Efter reparationerne, kom Great Eastern ud på en ny prøvesejlads, men pga. uvejr i området kunne sejladserne ikke gennemføres. Skibet blev herefter lagt op i Southampton.

Great Eastern stod ud på sin jomfrurejse i sommeren 1860 fra Southampton til New York. Rejsen tog lidt over 11 døgn, hvilket svarede til en gennemsnitsfart på 14 knob. Selvom Great Eastern blev godt modtaget i New York, blev hun aldrig en succes. Forholdene ombord var ikke optimale for passagererne, da skibet lå utrolig uroligt i vandet. De store skovlhjul blev ofte beskadiget og på et tidspunkt endda fuldstændig ødelagt. Great Eastern bevarede sin rute indtil 1863, hvor hun efter at have transporteret 2.500 soldater og 200 heste til Canada, blev solgt til det nydannede Great Eastern Company, der i 1864 konverterede hende til kabel udlægger. Under konverteringen fik hun fjernet den fjerde skorsten samt den tilhørende kedel.

Great Eastern blev charteret af Telegraph Construction & Maintenance Co. og den 4. juni 1865 forlod hun Medway for at udlægge et undervands kabel mellem Valentia og Newfoundland. Desværre mislykkedes opgaven efter godt 1.000 sømil, da kablet knækkede. Den 13. til 26. juni 1866 genoptog man forsøget og denne gang lykkedes det uden uheld. Dette kabel var det første i funktion efter det første, der blev lagt i 1858, havde gået i stykker allerede efter et par uger.

Et gennemgående eftersyn i 1867 hos G. Forrester & Co i Liverpool, gav Great Eastern en ny kedel og som den første i verden et styresystem drevet af damp. Efter denne opdatering havde hun en enkelt tur som passagerskib, da hun i anledningen af Verdensudstillingen i Paris sejlede mellem Brest og New York. I slutningen af året blev Great Eastern så lagt op i Liverpool.

I 1869 blev Great Eastern endnu engang brugt som kabel lægger, da hun lagde et undersøisk kabel mellem Frankrig og USA og mellem Arden og Bombay. Herefter blev hun endnu engang lagt op. Denne gang i Milford Haven og i hele syv år.

Great Eastern fik en lille renæssance i 1886, da hun blev charteret til David Lewis's Great Eastern Exhibition Co. Ltd i Liverpool som en flydende plakatsøjle i Liverpool Dublin og Greenock. I oktober måned året efter blev hun solgt på auktion med henblik på at blive brugt som kul depot i Gibraltar. Planen blev aldrig ført ud i livet og allerede i november samme år blev Great Eastern solgt videre til Henry Bath & Sons i Birkenhead til skrotning.

Den 22. august 1888 tog Great Eastern sin sidste tur til Birkenhead. Under ophugningen fandt man et skelet af en værftsarbejder, der sansynligvis var omkommet under konstruktionen 30 år tidligere. Dette fund af et skelet i lasten var for mange et overført symbol på Great Easterns karriere, der aldrig var blevet eller kommet i nærheden af en succes. Brunel's Great Eastern var lagt forud for sin tid i størrelse og ambitioner. Først med White Star lineren Oceanic overgik man great Easterns størrelse. Sammen med Great Western vil Great Eastern vil derfor altid stå som det moderne ophav til alle store transatlantiske ocean linere.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen