Rex

Iforåret 1927 var der tale om en fusion mellem alle italienske dampskibs selskaber på Atlanten. Det havde begyndt med Navigazione Generale Italiana (NGI) det største af disse rederier med et antal af 32 linere. De havde planlagt at bygge to superlinere, der skulle have navnene Rex og Dux. Den store udgift for at bygge sådanne linere betød, at NGI måtte søge hjælp fra de fire andre rederier - Cosulich Line med 21 skibe, Lloyd Sabaudo med 12, Societa Marittima Italiana med 7 skibe og Transatlantica Italiana, der havde 8 linere i sin flåde. Pga. af ovennævnte var det meningen at de tre største af disse rederier skulle fusionere.. Den 10. marts 1928 udkom der en rapport, der fik historien et skridt længere frem. NGI ville bygge to 45.000 tonnere til den Nord Atlantiske service, der skulle overtage deres 1907 linere, Duca d'Aosta og America. Så begyndte tingene at tage fart. Med fusionssnakken stadig i luften, beordrede rivalen Lloyd Sabaudo den 25. november 1929 en ny superliner på 50.000 tons, der skulle hedde Conte Azzurro. En uge senere gav NGI ordre til at ikke to men en liner på 50.000 tons skulle bygges. Hun skulle ikke hedde Rex, som sagt i første omgang, men Guglielmo Marconi. Det blev dog hurtigt skiftet tilbage til Rex og den 19. februar 1930 kom de første skitser til en 47.000 bruttotonner, der skulle blive over 274 meter lang. Hun skulle drives af fire skruer med varmeturbiner, der kunne få hende op på en service fart på over 27 knob. Mange eksperter var sikre på, at hun ville tage det Blå Bånd fra Norddeutscher Lloyd damperen Bremen, som lige havde slået rekorden over Atlanten. Rex ville tage to dage af rejsen fra Napoli til New York og dermed foretage rejsen på 7 dage.

Rex fik lagt kølen den 27. april 1930 hos Sestri Ponente skibsværftet i Genua. Hun skulle udstyres som et af de mest luksuøse i Italien og blive 268 meter lang og 29,5 meter bred. Hun havde 11 ståldæk, hvoraf de seks gik i hele skibets længde. Hun havde 15 vandtætte afdelinger, og hun kunne holde sig flydende med de tre fyldte og navigere med to fyldte. Hun ville blive 51.062 bruttoton. Man forventede at hun skulle ud på sin jomfrurejse inden sommeren 1932, men kom først afsted i september 1932. Rex fik sin søsætning udsat i flere dage pga. dårligt vejr, men kom endelig i vandet den 1. august 1931. I oktober 1931 blev NGI en del af den forventede fusion og den endnu ikke færdige Rex, blev en del af det nye rederi, der kom til at hedde Italia eller som man sagde i den engelsk talende verden - the Italian Line.

Den 27. september tog Rex ud på sin jomfrurejse fra Genua til New York. Rejsen blev dog afbrudt i tre dage, da hun fik reparationer på maskinerne i Gibraltar. Så i august 1933 blev Mussolinis drøm om at Rex skulle tage det Blå Bånd, som den første italienske liner nogensinde, til virkelighed. Hun tog rejsen fra Gibraltar til Ambrose med en gennemsnitsfart på 28,92 knob hvorved hun slog Bremens rekord med næsten 4 timer og vandt dermed det Blå Bånd til Italien. Denne rekord beholdte hun indtil 1935, hvor CGT's Normandie (1932)tog over.

I 1940 blev hun lagt op i Bari og den 14. august blev hun slæbt til Trieste. Den 8. september 1944 blev Rex angrebet af britiske fly, lidt syd for Trieste nær ved Capo d'Istria. Efter to angreb fra the Royal Air Force, der brugte raketter, brød Rex i brand fra stævn til agter og hun kæntrede over på sin bagbordsside, hvilket fik hende til at synke på lavt vand. Skrotningen skete på stedet fra 1947 og var først færdiggjort i juni 1958.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen