Island

Island

1882-1906

Thingvalla Linien logo

Galleri

Island
Island
Island

Island var søsterskib til den nye Geiser og Hekla (den første) og blev bygget hos Burmeister & Wain i København. Island var et passager og fragtskib i ét. Hun var bygget så hun kunne blive ændret fra en passagerdamper til et fragtskib, hvis det var nødvendigt. Island var på 2.844 bruttoton og målte 98,7 meter i længden og 11,6 meter i bredden og var udstyret med en 4 cylindret tandem maskine, der kunne yde 1550 hestekræfter. Det kunne få skibet op på en topfart af 12 knob. Skibet var forsynet med to dæk, hvilket gav faciliteter og plads til 30 1. klasses, 38 2. klasses og 650 dæks passagerer. Island blev bestilt hos ovennævnte værft den 30. april 1881 af den nystartede Thingvalla Linie til en pris der lød på 1.050.000 kr. Hun blev søsat den 4. maj 1882 og sat på prøvesejladserne den 30. august samme år. Tre dage senere den 2. September blev hun afleveret til sine ejere og sat ind på ruten Stettin-København-Christiania-Christianssand-New York.

I de næste 16 år havde hun en upåklagelig tjeneste for sit rederi i modsætning til sine søstre der begge forliste. Den 10. oktober 1898 fulgte hun med tre andre Thingvalla linere til Det Forenede dampskibsselskab, som havde overtaget Thingvalla Linien samme år. Island skiftede dog kun ejere og ikke rute, som hun fortsatte på indtil 1900. Her blev Stetin slettet af ruten. Den 20. januar 1905, havde Island sin sidste rejse til New York for D.F.D.S. og da hun ankom tilbage til København den 8. februar 1905 blev hun lagt op. Her lå hun næsten et år til hun blev solgt til Calame & Cortese i Genova, sidst i januar 1906. Salgssummen var 6.000 engelske pund.

Den 26. januar 1906 sprang en læk, mens hun stadig lå i København. Senere blev hun hugget op i La Spezia.