Lusitania

Et af de største mysterier omkring Lusitanias sænkning var, hvordan hun kunne synke så hurtigt som hun gjorde. I forhold til Titanic, var Lusitania bygget til at kunne klare væsentligt mere, men på trods af dette, sank hun på mindre end tyve minutter, hvorimod Titanic tog timer. Efter at torpedoen havde ramt lød der næsten samtidig endnu en eksplosion. Men hvad forårsagede denne eksplosion - var det noget af den ammunition som der bevist var ombord, eller noget helt andet? Dette mysterium er der siden 60'erne blevet søgt beviser for at finde ud af. I 1915, hvor Lusitania blev sænket af en tysk ubåd, blev der benægtet på det strengeste af det britiske admiralitet (regeringen), at Lusitania havde transporteret krigsmateriel i form af patroner og lign. Men det er dog senere blevet bevist, bl.a. af Robert Ballard. Havde torpedoen forårsaget en sprængning af denne ammunition? og var det tilfældet, havde en sådan eksplosion været kraftig nok til at lave et hul i skroget så skibet sank så hurtigt som hun gjorde? I 1967 blev vraget udforsket af dykkeren John Light, der under flere neddykninger mente at have bevist, at der var et gabende hul i siden af lineren ud for lastrummet. Men teknologien var dengang ikke så god som i dag og man havde kun adgang via traditionel dykning, modsat i dag, hvor man bl.a. har små ubåde. Vraget ligger på 90 meter vand, og hviler på styrbordsside, den side, hvor torpedoen ramte. Altså kunne John Light ikke have set om der var et hul i siden på skibet, og hvis der var, havde det ikke skyldtes eksplosionen. Det betød at mysteriet stadig ikke var blevet løst.

Dr. Robert D. Ballard tog i august 1993 ned til vraget. Som tidligere nævn har man i dag meget bedre udstyr til en sådan ekspedition. Både med hensyn til dykning men også film- og lysudstyr. Derfor håbede Ballard at finde spor, som ville løse mysteriet om Lusitanias sænkning. Ubåden, som sank Lusitania har med sikkerhed kun affyret 1 torpedo. Det ved man fra ubåds kaptajnens rapport. Man ved også med sikkerhed at der indtraf to ekplosioner og at den anden var kraftigere end den første. Eksperter har dog fastslået, at en eksplosion af patroner, ikke kunne have forårsaget et hul, der lukkede så meget vand ind, at hun sank lynhurtigt. Men det er også sikkert at det var den anden eksplosion, der fik skibet til at synke. Faktisk skulle 1 torpedo slet ikke kunne synke et skib, der var bygget så solidt som Lusitania. Under nedstigningen til vraget, opdagede Ballard, at der lå et spor af kul i synkelinien. Det måtte betyde, at der havde været åbent ind til kullageret lige bag det sted, hvor torpedoen havde ramt. Dette faktum betød, at teorierne om en indre eksplosion fra skibets egen last havde noget snakken. Ballard havde håbet, at Lusitania lå som et helt stykke og i god stand, men han blev skuffet. Tidevand og korrosion havde sat sine spor. Vraget var i en frygtelig tilstand. Lusitanias vrag var fyldt med huller, som sammen med ueksploderede dybdehavsbomber indikerede, at den irske flåde havde brugt det som øvelsesmål. Derudover var vraget overdækket med fiskenet. Udover farerne kunne man dog stadig undersøge vraget og måske finde sporerne, der afslørede sandheden.

Hvad skete der?
Det der sandsynligvis har været sket er, at torpedoen har skabt en eksplosion af kulstøvet. Kulbunkerne har næsten været tomme, da det var sidst på overfarten. Da torpedoen ramte skroget og eksploderede, er kulstøvet fra den forreste bunker blevet hvirvlet op og kombineret med ilt er det lige så eksplosivt som dynamit. Kulstøvet har så eksploderet, hvilket har revet et gigantisk hul i siden af skibet, og vandet har fosset ind. Mysteriet var blevet løst.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen