Mauretania

Baggrunden for Mauretanias bygning skal nok findes i den strid om kampen om Atlanten, som Storbritannien havde med Tyskland. Cunard havde haft to skibe med i kapløbets forreste led, nemlig Campania (1893)og Lucania (1893), men var blevet slået i 1897 af den tyske Kaiser Wilhelm der Grosse (1897). Efter denne overtagelse, var tyskerne ikke til at rokke. IMM's overtagelse af White Star Lineog deres interesse i Cunard, fik rederiet til at søge mod regeringen og deres støtte. Dette lykkedes, hvilket var starten til planerne om to superlinere, Lusitania og Mauretania. Aftalen lød på en substitution 2.600.000 pund til to skibe der skulle kunne sejle 24 til 25 knob. Til gengæld skulle de konstrueres så de let kunne blive anvendt som militære krydsere i tilfælde af krig. Farten var naturligvis et af de vigtigste punkter, der skulle overholdes for enhver pris. Efter nøje overvejelse blev det besluttet, at skibene skulle være udstyret med dampturbiner. Kontrakten gik til Swan, Hunter & Wigham Richardson skibsværftet, Wallsend, Newcastle, hvor forberedelserne til verdens største og hurtigste skibe blev påbegyndt.

Mauretania blev søsat som Duchess of Roxburghe. Mauretania var magen til sin søster Lusitania, men to ændringer gav hende en fordel frem for Lusitania. Den første ændring var skruerne. Diameteren på bladene var lidt større, hvilket gav hende en fordel i farten. Den anden ændring var turbinen, der havde fået flere rækker af blade. Mauretania blev søsat den 20. september 1906 og var et prægtigt skib på 31.938 bruttoton. Hun var på 232,31 meter og havde en bredde på 26,82 meter. Mauretania satte ud på sin jomfrurejse den 16. november 1907 og kom undervejs ud for et voldsomt stormvejr. Hun kom dog stadigvæk til New York i god tid den 22. november. Den 2. maj 1908 forlod Mauretania Liverpool, da hun stødte på noget nedsænket i vandet. Cunard udnyttede situationen og skiftede de to indre skruer ud med firebladede skruer. Udskiftningen blev gjort i Canada Tørdok senere det år. I april 1909 havde Mauretania taget alle rekorder både på den øst og vestgående tur fra søsterskibet Lusitania, og fik dermed det Blå Bånd. Hun beholdte rekorden i 20 år indtil 1929, hvor hun mistede den til Norddeutche Lloyd damperen Bremen.

I december 1913 vendte Mauretania tilbage til Liverpool for sin årlige renovation, hvilket involverede arbejde på hovedturbinerne. Den 26. januar eksploderede en gascylinderne under arbejde med turbinebladene, hvilket slog 4 mand ihjel og sårede yderligere 6. Eksplosionen resulterede i en brand, der dog hurtigt blev slukket. Skaderne omfattede bladene på turbinen i styrbord side. Det betød at Mauretania ikke kom i transatlantisk service før marts samme år. Da Storbritannien erklærede Tyskland krig den 4. august 1914, blev Mauretania og Lusitania indkaldt som bevæbnede krydser. Men Whinston Churchill, der på dette tidspunkt var forsvarsminister, fandt hurtigt ud af at skibene brugte alt for meget kul til at blive brugt til dette formål. Den 11. august blev de derfor frataget for regeringstjeneste. Krigen betød et fald i efterspørgslen for transatlantiske rejser. Derfor blev Mauretania for en stund lagt op i Liverpool den 26 august, mens Lusitania stadig fungerede i rute. Men tabet af Lusitania den 7. maj 1915, betød at Mauretania kom tilbage i service. Men hun nåede ikke tilbage, førend admiralitetet kaldte hende tilbage. Denne gang fandt de en anvendelse, som hun var perfekt til - transportskib. Hun blev sat ind i Gallipoli kampagnen senere i maj måned. I perioden havde hun op til flere rejser øen Mudros Bay ved Lemnos, der var den allierede base for området. På en af disse rejser blev hun angrebet af en ubåd, men lykkedes at undgå torpedoen mest pga. hendes høje fart. I slutningen af august vendte hun tilbage til Liverpool, hvor hun blev udstyret som hospitalsskib. Manglen på hospitalsskibe var stor pga. de mange tab i slagene ved Gallipoli og Mauretania blev slået sammen med en anden cunarder Aquitania (1914)og White Star lineren Britannic (II) (1914). Denne alliance skulle vise sig at gøre meget gavn, da disse tre skibe var nogle af de største i verden og derfor kunne transporterer mange flere sårede end de små skibe. Mauretania havde sin sidste rejse som hospitalsskib den 25. januar 1916. Men Mauretanias krigstjeneste stoppede ikke her. Den 29. september var der brug for hende igen. Denne gang skulle hun transporterer canadiske tropper. Gennem oktober til november 1916 havde hun to rejser fra Liverpool til Halifax, hvor hun havde canadiske tropper med, som skulle til Frankrig. efter dette blev hun lagt op i Clyde indtil 1918. I marts blev hun igen brugt til at fragte tropper, som hun transporterede 30.000 af indtil våbenhvilen i november. efter krigen blev hun brugt til hjemsendelse af amerikanske og canadiske tropper. Fra 12 december blev det besluttet at hun nu skulle sejle fra Southampton via Cherbourg til New York. Mauretania havde den sidste tropperejse den 28 juni 1919, hvorefter hun blev transformeret tilbage til passagerliner igen i Southampton.

Den 21 september 1919, havde hun den første kommercielle rejse siden udbruddet af 1. Verdenskrig. Det var planen at Mauretania skulle have en overhaling i 1920, men pga. den store efterspørgsel på rejser fra Europa til Amerika, blev det udskudt. Under et ophold i Southampton den 22 juli 1921 brød en brand ud ombord, hvilket betød meget arbejde til både brandmænd og besætningsmedlemmer, da branden spredte sig hurtigt. Skaderne var koncentreret omkring 1. klasses kahytsområdet og det blev besluttet at sende hende til skibsværftet for en overhaling, samt at udnytte situationen til en ændring fra kul til olie. Mauretania kom tilbage til sin sædvanlige service i marts 1922. Den 25. juli slog hun sin egen førkrigs rekord og foretog rejsen med en fart på over 26 knob. Fra 1924 blev Mauretania hovedsageligt brugt til Middelhavscruises. Den 30 juni 1934, den dag, hvor Cunard og White Star fusionerede tog Mauretania for sidste gang fra Southampton med passagerer. Pga af fusionen og færdiggørelsen af Queen Mary (1936), skulle Cunard White Stars flåde reduceres og ligesom Olympic (1910)var Mauretania også ved at være forældet, hvilket betød at tiden var inde til skrotning. Hun blev solgt den 3. april 1935 til Metal Industries Ltd i Glasgow til skrot.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen