Amerika

Amerika

1905-1957

Hamburg-Amerika Line logo

Galleri

Amerika
Amerika
Amerika
Amerika

Amerika, er den første af i alt to skibe i sin klasse, der blev bygget for Hamburg-Amerika Line i 1905 og 1906. Det andet var Kaiserin Auguste Victoria (1908). Disse to skibe blev tæt observeret af bl.a.det nyligt stiftede IMMog var en af grundene til, at Olympic Klassenblev planlagt. Hun var et af de få skibe, som fik lov til at blive gammel, men havde også noget af en omtumlet tilværelse.

Hun blev bygget i Belfast hos Harland & Wolffog havde skrog nr. 357. og blev søsat den 20. april 1905. Amerika var en flot liner med rene linjer på 22.225 bruttoton og målte 213,4 meter i længden og 22,7 meter på sit bredeste sted. Hun var forsynet med firgangs ekspansions motorer fra H&W, der kunne levere 16.500 hestekræfter. Dette betød at hun kunne komme op på en max hastighed på 18 knob.

Amerika blev færdiggjort den 21 september 1905, hvor hun overtog titlen som verdens største liner fra White Star lineren Celtic. Den 11 oktober tog hun ud på sin jomfrurejse fra Hamburg til New York.

Amerika var den 14. april 1912 et af de skibe, som gav Titanic advarsler om is forude. Advarslen blev givet kl. 13.55 om eftermiddagen op til sammenstødet med isbjerget og resten er historie. Den 4. oktober samme år stødte Amerika ind i den ubåd B2, der sank øjeblikkeligt. Konsekvensen af ulykken var 15 døde og 1 reddet.

Den 10 juni 1914, blev hun flyttet fra Hamburg-New York til Hamburg-Boston ruten og efter krigens udbrud i august, blev interneret i Boston havn. Den 6. april 1917 blev Amerika så konfiskeret af amerikanerne, der den 31 oktober samme år, konverterede hende til troppetransportskib. Den 14 juli 1918, kolliderede hun med den britiske damper Instructor, der sank og tog 16 mand med sig. Amerika måtte selv en tur under vandet den 15. oktober pga. dårlig trimning under kulpåfyldning i New York havn. Ulykken resulterede i, at 6 mand mistede livet. Den 12. december blev hun hævet igen og repareret på New York Navy Yard. Reparationerne varede til februar 1919, hvor hun kom tilbage i tjeneste. Et halvt år senere, den 26. september, blev hun lagt op, af US shipping Board.

I foråret 1920 fik hun en overhaling og ny udrustning. Det varede indtil juni måned 1921 og den 22., havde hun den første rejse på New York-europa tjenesten for US Mail SS Co. Tjenesten for US Mail var kort, og i august kom America til United States Line, hvor hun blev sat på New York-Bremerhaven ruten.

Under en nyudrustning den 10. marts 1926 hos Newport News, blev hun slemt beskadiget ved en brand og det blev diskutteret om hun skulle skrottes. Men heldet var med hende og i løbet af 1927 blev hun repareret af Newport News Shipbuilding & Dry Dock Co. Ved reparationen blev hendes tonnage reduceret til 23.329 bruttoton.

Fra 1931 var hun lagt op i Chesapeake Bay, men der blev brug for hende som akkommodations fartøj under krigen, så i oktober 1940 blev hun konverteret til et sådant. I januar 1941 blev America omdøbt til Edmund B. Alexander, som akkommodations fartøj under US Maritime Commission i St. Johns, Newfoundland. I juni blev hun konverteret til troppeskib og skulle herefter sejle mellem New Orleans og Panama. I maj 1942 kom ex-Amerca gennem endnu en overhaling, hvor hendes motorer blev gennemset og ændret. Ud over ændringen fjernede man derudover en af de to skorstene. I april 1943 arbejdede hun endnu engang som troppeskib for amerikanske soldater og den 26. maj 1949 var tiden så ved at løbe ud for Edmund B. Alexander. Nu blev hun nemlig lagt op i Baltimore. Næsten 8 år senere, den 27. januar 1957 ankom hun til Baltimore til ophugning og i 1958 blev hun skrottet.