Olympic-klassen

Galleri

Olympic-klassen
Olympic-klassen
Olympic-klassen

Giganten, eller Gigantic var oprindeligt navnet på det tredje skib af samme antal superlinere. Det tredje skib i Olympic-klassen. Men hvordan blev skibene, der blev kendt som Olympic, Titanic og Britannic endelig til og hvorfor.

Omkring stiftelsen af IMM, havde op til flere rederier, deriblandt Cunard Line og det tyske rederi Hamburg America Line haft stor succes med deres transatlantiske linere. Men også White Star Line selv havde haft succes med sine "The Big Four" linere, der dog aldrig kom op på den størrelse, som cunarderne Lusitania (1907)og Mauretania (1907)havde. Disse skibe var Cunards og verdens største, der begge havde erobret det blå bånd. Også det tyske rederi Hamburg-Amerika Lines udvikling af sine nyeste skibe Amerika (1905)og Kaiserin Auguste Victoria (1908), der skiftedes til at være verdens største linere, gav IMM lyst til at gå videre med White Star Line. Pga. af de nævnte succeser, havde IMM fået blod på tanden og da Harland & Wolff allerede var i gang med at konstruerer større beddinger, gav det nye muligheder. Lord Pirrie, der var administrerende direktør hos Harland & Wolff fik en god idé. Idéen gik ud på at bygge tre kæmpe linere med udgangspunkt i "The Big Four", hvis design jo var testet på alle leder og kanter.

Vi skriver 1907. En stille sommeraften, mødes Lord Pirrie og adm. Direktør for IMM og White Star, Bruce Ismay til middag i lord Pirrie's hjem i London. Inden aftenen var omme, var planerne for de kommende linere i hus. Som sagt skulle der bygges tre skibe. De skulle blive 269 meter lange (882 fod) og veje mere 45.000 tons, hvilket overgik Cunards kæmper, og skulle derfor blive verdens største – og mest luksuøse. Og netop var det luksus der skulle satses på frem for fart, der skulle holdes på et meget mere økonomisk og komfortabelt niveau (22 ½ knob). De to første, der skulle komme til at hedde Olympic og Titanic, skulle koste 3.000.000 pund og skulle hovedsaligt tjene amerikanske millionære og forretningsrejsende på 1. Klasse, mellemklasse missionærer, lærere og bønder på 2. Klasse og den bedre klasse af immigranter på 3. Klasse.

Selvfølgelig skulle skibene bygges på Harland & Wolff skibsværftet i Belfast, White Stars og IMM's europæiske værft. Beddingerne, de øvrige foranstaltninger og tegningerne til sådanne kæmpe skibe, blev færdige i 1908 og dermed var arbejdet klar til at begynde.