Queen Mary

Konstruktionen af Queen Mary repræsenterede højdepunktet for bygningen af passagerskibe for Cunard. Planerne for en ny rekord liner, der skulle afløse Mauretania (1907), begyndte allerede i 1926, men det var først i 1930 at Cunard annoncerede at en ny 1.000 fods 81.000 tons liner skulle blive bygget hos John Brown. Man kendte ikke skibets navn fra starten, da det ikke var bestemt endnu. Derfor blev hun både på byggepladsen som udenfor kaldt skrog nr. 534. Skrog nr. 534 fik lagt kølen den 31. januar 1931 og blev fra starten en fascination for det britiske folk og nr. 534 var virkelig også et skib man kunne blive fascineret over. Hun skulle blive 297,23 meter lang og 36,14 meter bred. Hendes bruttotonnage skulle blive 80.774 tons, have 3 skorstene og kunne transporterer 776 kabine, 784 turist og 579 tredje klasses passagerer. Hendes dampturbiner og 4-bladede skruer skulle kunne få hende op på en service fart på 29 knob, hvilket gav hende en stor mulighed for at erobre det Blå Bånd. Det var der imidlertid også et andet nybegyndt skib der havde. På den anden side af kanalen, var CGT i gang med en skib af lignende størrelse, nemlig Normandie, der skulle vise sig at blive en alvorlig konkurrent til skrog 534.

Bygningen gik planmæssigt fremad, men depressionen begyndte at kunne mærkes og den 11. december 1931, måtte Cunard ledelsen meddele, at stoppe byggeriet på skrog nr. 534 af økonomiske grunde. Gennem 1931, havde Cunard løbende forhandlet med rivalen White Star Line, der i øvrigt også havde problemer med depressionen. Forhandlingerne gik i vasken, men Cunard forsøgte igen 2 år senere i 1933 denne gang gennem regeringen. I december 1933 blev man enige og fusionen mellem de to rederier blev en realitet. Fusionen, der blev til Cunard White Star Ltd betød, at regeringen lånte rederiet 9,5 millioner pund. Nok til at færdiggøre skrog 534 og til at bygge et søsterskib. I april 1934 kom det budskab alle havde ventet på: Byggeriet på skrog 534 genoptaget. Det lange stop på skibet betød ligeledes at konkurrenten Normandie, var blevet færdig og dermed var England ude af kapløbet, men nu da skrog 534 kunne færdiggøres var de med ét med igen. Arbejdet blev færdigt i august og hun blev søsat den 26. september af Queen Mary, som også gav navn til skibet.

Arbejdet i tørdokken blev færdigt i marts 1936 og begav sig ud på sine prøvesejladser. efter at hun var blevet malet i Southampton, blev hun overrakt til sine ejere den 11. maj. Queen Mary var nu klar til sin jomfrurejse fra Southampton via Cherbourg til New York den 27. maj og med sine 160.000 hestekræfter var hun klar til at slå rekorden og erobre det Blå Bånd tilbage fra Normandie, der havde taget det i 1935 under sin jomfrurejse. Alt gik planmæssigt, da Queen Mary under en dags rejse fra målet, blev indhyllet i en tæt tåge. Titanic katastrofen sad stadig i baghovedet på Cunards folk, hvilket fik dem til at sætte farten ned for omkring en halv dag, hvilket betød at det Blå Bånd netop ikke kunne nås. Revanchen blev taget i august, hvor hun havde en rekord overfart og tog det Blå Bånd fra Normandie. I december blev hun lagt i tørdok for at gennemgå nogle ændringer på skotterne. Hun blev færdig i maj 1937. Hendes rekord fra 1936 blev slået af Normandie i august 1937, men året efter i august 1938 tog hun den tilbage både på den øst og vestgående rejse. Hun havde sin sidste kommercielle rejse fra Southampton den 30. august 1939, hvorefter hun forblev lagt til kaj i New York indtil slutningen af året, hvor det blev besluttet, hvilken rolle hun skulle spille i krigen. Den 7. marts 1940 ankom den lige færdiggjorte Queen Elizabeth (1939)til New York og blev sat sammen med Queen Mary, Mauretania (II) (1939)og Normandie (1932). Den 21. marts forlod Queen Mary New York for Cape Town og Sydney, hvor hun blev konverteret til troppeskib. Efter et par rejser fra Sydney til England og igen til Singapore, blev hun fra den juni sat ind på ruten Sidney-Indien resten af året.

I februar 1941 blev hun igen sat i tørdok og sejlede derefter mellem havne i Australien og Singapore og Suez indtil november. Da det Indiske Ocean var blev mere og mere farligt blev hun udstyret med ekstra kapacitet samt ekstra kanoner og antiluft våben. Selvom hun var udstyret med disse våben skulle hendes største forsvar være sin hurtighed. Den 2. august 1942 begyndte hun at have hurtigt østgående rejser med op til 15.000 soldater ad gangen. Det var på en af disse rejser at hun havde et af de værste sammenstød i sin karriere. Da hun nærmede sig the Clyde, behøvede Queen Mary en antiluft eskorte, der bl.a. bestod af krydseren HMS Curacoa. Queen Mary sejlede med en fart af 28 knob i et zik sak mønster, mens Curacoa fulgte med så godt hun kunne med sine max 26 knob. På et tidspunkt kom de to skibes sik sak mønstre til en konfrontation og Queen Mary kolliderede med Curacoa, hvilket betød at Queen Mary sejlede lige gennem krydserens stævn. Af de 430 besætningsmedlemmer, overlevede kun 101 af dem. Med over 11.000 tropper kunne Queen Mary ikke stoppe og hjælpe og sejlede lige mod the Clyde. Skylden blev lagt på begge skibe. Fra oktober til december 1942 blev hun repareret i Boston og returnerede derefter til the Clyde. Efter krigen i Europa sluttede i 1945 fik Queen Mary en rolle i tranportering af tropper til konflikten i Stillehavet og hjalp desuden til med at hjemsende børn og koner til canadiske tjenestemænd, hvilket fortsatte indtil september. Den 27. september blev hun leveret tilbage til Cunard. Gennem krigen havde Queen Mary sejlet over 965.000 kilometer og transporteret næsten 800.000 mennesker. efter 10 måneders konvertering kom hun tilbage til sin kommercielle rute Southampton-New York. Men tiden var ved at hente ind på dronningen. Flyteknologien var kommet langt og ved slutningen af 1947 valgte mange at flyve til New York i stedet for at sejle. Selvom Queen Mary stadig kunne lave hurtige overfarter, kunne hun ikke hamle op med den nye United States liner United States, der i 1952 erobrede det Blå Bånd med en gennemsnitsfart på 35.59 knob.

I december 1963, havde Queen Mary sin første cruise til de Kanariske øer og da man nåede 1965 spillede dette en stor rolle for Queen Mary. I maj måned 1966 var der en alvorlig sømandsstrejke, der kostede Cunard 4 mill. pund. Dette betød enden for Queen Mary. I 1967 blev Cobh (ex-Queenstown) tilføjet hendes Southampton-New York rute, men på dette tidspunkt tabte hun allerede flere tusinde pund, hver dag. Queen Mary havde sin sidste transatlantiske rejse den 16. september 1967, hvorefter hun blev solgt til Long Beach, Californien den 18. august samme år og den 31. oktober havde hun sin sidste rejse fra Southampton til Long Beach. Indtil den 10. maj 1971 blev der lavet en betydelig konversion i skibets interiør, hvorefter Queen Mary åbnede som museum, hotel og konventions center.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen