Britannic (II)

Krigens udbrud betød at Britannic, der næsten lige havde fået fuldendt sit interiør, måtte skifte de smukke paneler og udsmykninger ud med operationsrum og sygesenge. Hun blev malet med en hvid farve og mellem en grøn stribe på siden, fik hun malet tre røde kors. Dette skulle vise at hun var beskyttet af Geneve-konvetionen og ikke måtte blive angrebet. Den 12. december 1915 var hun klar til at i træde sin nye militære service, som et af de største skibe overhovedet.

Hun hed nu H.M.H.S Britannic (Her Majesty's Hospital Ship).

I 1916 havde krigen bredt sig fra Belgien og Frankrig til Middelhavet, hvor kampene om Dardanellerne, strædet mellem Ægæerne og Sortehavet, havde krævet tusindvis af ofre. Der var allerede sat mange skibe ind som hospitalsskibe, men de var ofte ikke på mere end 6-8000 tonnere. Opgaven var næsten urimelig for den størrelse skibe. Det britiske admiralitet under ledelse af Winton Churchil, satte nu ind, ved at få nogle af de største skibe sat ind. Det betød at Britannic fik følge af giganter som cunarderne Mauretania og den næsten nye Aquitania. En anden cunarder, Lusitania gik fri for den militære tjeneste.

Britannic var nu en af de i alt 20 hospitalsskibe, der sejlede under britisk flag, og betydningen var stor. England havde nu mulighed for at sætte endnu flere styrker ind, hvilket betød at de kunne sætte et angreb ind mod Tyrkiet i Gallipoli.

Britannic havde allerede været på 5 succesfulde missioner og var på vej mod sin 6., da et af historiens mest omtalte forlis fandt sted. Den 21. november 1916, var Britannic på vej mod Mudros via Kea-kanalen, da der klokken 8.12 om morgenen lød en eksplosion der gennem rystede hele skibet. Kaptajn Charles Bartlett beordrede øjeblikkeligt de vandtætte skotter lukket. Han forsøgte derefter at få skibet mod land med høj fart. Håbet var, at han kunne få skibet op på stranden, altså få hende til at gå på grund. I mellemtiden var der allerede blevet sat både i vandet, vel at mærke uden kaptajnens tilladelse. Resultatet blev at både blev trukket ind mod de roterende skruer, der allerede var begyndt at vise ved overfladen. Bådene blev slået i stykker, hvilket slog 30 mand ihjel og kvæstede 40. Da skibet stod stille blev de resterende både sat i vandet og resten af den 1.100 store besætning blev redet. Hvis hun havde været på vej hjem fra en mission med flere end 3.000 sårede soldater, ville katastrofens omfang have været større end Titanics.

Hvad eller hvilket sank Britannic. Teorierne lød først på en tysk u-båd, men det ville have været et brud på Geneve-konventionen. Havde tyskerne virkelig gjort dette med fuldt overlæg, eller var det i virkeligheden en mine? Man ved at der var blevet lagt miner ud i området i oktober måned 1915, hvilket indikerer, at det nærmest har været det, som det stolte skib løb på.

Der gik kun 55 minutter fra eksplosionen lød til skibet sank, men Britannic var bygget til at klare meget mere end det. Faktisk var et mine eller torpedo angreb ikke mere skadeligt end at to eller tre af de vandtætte rum ville blive oversvømmet, og Britannic kunne overleve at 6 rum blev fyldte. En væsentlig faktor var grangiveligt, at mange af koøjerne stod åbent, hvilket i øvrigt er modstrid med ordrerne. Så alle forsanstaltningerne efter Titanic katastrofen var faktisk til ingen verdens nytte i dette tilfælde. Skibet var dødsdømt fra starten.

Britannic lå så her til hun blev fundet i oktober 1975 af den berømte Jacques Cousteau.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen