Britannic (II)

I oktober 1975 blev Britannic for første gang set siden 1916, hvor hun sank. Manden var franskmanden Jacques-Yves Cousteau. I september 1995 gjorde Robert D. Ballard ham kunsten efter, der denne gang blev fuldt dokumenteret med nogle fabelagtige fotos.

Ballard havde lovet historikerne at han ville forsøge at finde den egentlige grund til at Britannic sank den dag i november 1916. Var det et angreb fra en u-båd eller var teorien om en mine korrekt. For at finde ud af dette, måtte Ballard undersøge det hul i siden på skibet, som eksplosionen havde skabt. Ballard var faktisk meget spændt på at se skibets tilstand. Var det intakt eller var hendes tilstand den samme som han havde set Lusitania i. Britannic var i perfekt stand. Hun ligger på 100 meters vand ud for Kea's kyst. Her havde man en næsten kopi af Titanic, som man havde håbet på at finde hende. Men det var umuligt at se hvad der havde sunket hende. Skaderne omkring hullet var blevet yderligere forværret, da Britannic ramte havbunden. Forsøget på at finde ud af om det var en mine, der havde sunket hende slog også fejl, da ekspeditionens tid løb ud. Men de fik dog bekræftet at Britannic ikke havde lukket mange af de koøjer, hvilket havde været en væsentlig faktor til, at hun var sunket så hurtigt som hun gjorde.

En af de mest fantastiske fund ved vraget af Britannic var de fire skorstene. I modsætning til skibets superstruktur er skorstenene lavet af utrolig tyndt stål. Det er faktisk sket at linere har tabt deres skorstene på åbent hav, hvis der har været en stærk blæst. Derfor skulle man tro, at Britannics skorstene forlængst var rustet væk, men det er altså ikke tilfældet.

Måske en gang i fremtiden vil Robert D. Ballards drøm om at Britannic vil blive et undervands museum, blive til virkelighed. Hun er i hvert fald i en tilstand der er perfekt til en sådan idé. Så vil man også kunne se, hvordan Titanic ville haves et ud, hvis hun havde været i et stykke. Så hvem ved. Måske kan vi en dag tage en tur ned og besøge verdens største liner på havets bund.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen