Titanic

For at et dampskib skal kunne bevæge sig overhovedet, skal der selvfølgelig damp til og dette bliver genereret i kedlerne. På Titanic var der 24 dobbeltendet og 5 enkeltendet kedler ombord, hvilket gav et samlet antal fyrsteder på 159. Kedlerne var anbragt på tanktoppen foran Se Fakta om kedlerne maskinrummene mellem spant no. 78 for og no. 30 agter, spændende over 6 vandtætte rum.

Kedlerne var af typen "Scotch boilers" (se Fig. 1) og målte 4,8 meter diagonalt og strakte sig 5,1 meter fra gulvet monteret. De var placeret på en sådan måde i skibet, at der kunne arbejdes under et naturligt træk, men var også assisteret af ventilatorer, der blæste luft ind i det åbne spjæld. Det betød at der altid var luft nok til at der kunne holdes gang i fyrene. De 29 kedler var anbragt med fem i hver rum, med de fem enkeltendet i rummet nærmest maskinrummet.

Damprør
Der var trukket to typer af damprør fra kedlerne:
• hovedrør og
• hjælperør

Hovedrørerne gik fra kedlerne til maskinrummet, hvor stempelmotorerne befandt sig, da det var stedet, hvor dampen primært skulle anvendes. I forløbet ned gennem de vandtætte rum, løb rørene gennem flere af de vandtætte skotter. Ved tre af disse skotter var der monteret ventiler, der kunne lukke for dampen i tilfælde af en krisesituation. Inden for dét vandtætte rum, hvor maskinerne stod, var der yderligere monteret endnu en afbryder, der kunne afbryde hele dampstrømmen, hvis uheldet var ude og hovedlinien havde en lækage.

Hjælperørerne var kun monteret ved nogle af kedlerne, nemlig de fem enkelendet og de, der stod i kedelrum no. 2 og 4. Disse hjælperør havde til formål at forsyne maskinerne, der producerede strøm. Der var også lavet en krydsning mellem hoved- og hjælperørerne i stempel-maskinrummet. Dette var gjort, så hjælperørerne kunne blive opereret fra alle kedler i skibet. Der var også rør, ført fra keddelrum nummer 2,3 og 5, som blev ledt op over de vandtætte skotter langs med arbejderpassagerne til de elektriske nødgeneratorer, der var placeret over turbinerummet. Andre rør blev ledt fra dette system til pumperne i maskinrummet, der var forbundet til kimings pumperne.

Kul
Alt denne damp behøvede naturligvis også en vis mængde kul. Hel præcis 650 ton om dagen. Titanic kunne kapere 7.812 ton kul, hvilket var nok til én atlantisk overfart. I hver af de separate keddelrum, var der også placeret en kulbunker. Det var herfra at fyrbøderne kunne tage fra og give kedlerne den mængde de skulle have, for at give skibet den behøvede energi.

(Fig. 2) Tegningen viser sammenhængen mellem kedlerne og det optag, der ledte den oveskydende røg ud gennem skorstenene. På tegningen er der også vist de ventilatorer, der bl.a. forsynede fyrstederne med supplerende luft. Her ses kulbunkerne også tydeligt.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen