Titanics enorme skruer må siges at være en af de dele af skibet, der er blevet nævnt flest gange.
Skruerne på et skib, dvs. antallet har altid været en god måde at beskrive fartøjet på, da det fortæller en hel del om både skibets størrelse, men også hvor meget motorkraft det har.
Titanics skruer var af to størrelser. De to yderskruer var de største og centerskruen, den der blev trukket af lavtryksturbinen, var den mindste. Hvis man i det hele taget kan bruge dette ord i denne sammenhæng, for lille var den i hvert fald ikke. Se Fakta om skruerne
Agter nav-armen
Agter nav-armen en del af spantestykket. Denne arm var med til at bære de store aksler, der roterede yderskruerne.
Nav-armen vejede 73,5 tons og var med til at danne de berømte yderskruer agterude. Agter nav-armen var placeret ved spant no. 133 (se Downloads/Blueprint), altså lige ved det sted, hvor skruerne sad.
For-nav-armen vejede 45 tons.
Centerskruen
Centerskruen var som sagt den af skruerne der var mindst. Derfor havde den også brug for flere omdrejninger, hvilket var 127. Centerskruens opgave var kun fremadrettet, i den mening at den kun var beregnet til at drive skibet fremad.
Centerskruen havde 4 blade, der gav den en diameter på 5 meter. Den var på 22 tons og var lavet af mangan-bronze.
Yderskruerne
Yderskruerne behøvede til forskel fra centerskruen kun 77 omdr./min hver. De blev drevet af de store stempel tregangs ekspansions maskiner. Yderskruerne havde tre blade hver, der gav dem en diameter på 7,2 meter. De vejede 38 tons stykket og blev holdt oppe af de store for- og after boss arme, der sad som en del af spantestykket.
© 2021 Henrik Friis Thuesen