Titanic

Southampton og resten af England havde siden februar 1912 haft et problem, der kunne sætte grå hår i hovedet på enhver direktør for et rederi. Et problem, der gjorde det svært for nogle at se muligheden for et så stor et skib som Titanic overhovedet at have mulighed for at komme afsted. Problemet var kulstrejken, der tvang rederierne til at lægge flere af sine skibe op mod hinanden, da man løb tør for kajpladser. Southampton var en by, der var hårdt ramt, pga. sine mange indbyggere, der havde med søen at gøre. Faktisk var over 17.000 uden arbejde under strejken.
Se passagerliste
Se besætningsliste Blandt de dårlige nyheder var bl.a. at togene holdt stille og op til flere afgange til Amerika var aflyste. De gode nyheder derimod fortalte, at Olympic sejlede og at Titanics jomfrurejse, der nu var fastsat til den 10. april ikke led under strejken. Det eneste man måtte lide under, var farten, der pga. forbruget af kul måtte sættes ned. Der blev hentet kul i lagrene i Belfast og kul som allerede var lagret til brug for andre linere blev også brugt. Det betød at IMM linere som White Stars Oceanic og Majestic samt America linerne New York, Philadelphia, St Louis og st Paul, måtte lide under dette. Deres kullager blev nemlig overført til det nye skibs disposition og passagerer, der oprindeligt skulle have sejlet med Philiadelphia blev forflyttet til Titanic. Den 6. april var strejken afsluttet, men der skulle tid til at minerne kunne producerer kul nok til at forsyne skibene.

Den 10. april kl. 7.30 om morgenen ankom White Stars mest anerkendte kaptajn til Titanic; kaptajn Edward J. Smith. Officererne havde overnattet ombord og før togene med passagererne ankom, havde de gået til deres kvarterer og skiftet til deres uniformer. Kl. 9.30 ankom togene fra Waterloo Station med 2. og 3. klasses passagerer til White Star dokken. Herefter blev formaliteterne med emmigrationspapirerne og 3. klasses sundhedstest overstået inden de blev ført ombord. Kl. 11.30 ankom så 1. klassespassagererne, der til forskel fra de førstankomne, ikke behøvede så meget tid til at indkvarterer sig på skibet. Og så tidspunktet alle havde ventet på: Kl. 12.00 præcist blev ordren til afgang givet og Titanic blev guided ud af sin plads. Jomfrurejsen var begyndt.

Rejsen var knap nok begyndt, da der skete noget, som nogle nok så som et dårligt varsel, men som heldigvis ikke havde nogle konsekvenser for den videre færd (Se "New York hændelsen"). Turen gik nu mod den franske by Cherbourg, hvor flere europæere skulle ombord. Titanic ankom her kl. 18.30, lidt forsinket pga. den før nævnte hændelse. Ud over flere tilkomne passagerer, var der også nogle som stod af her. Det var passagerer, der f.eks. skulle på ferie i Frankrig og som havde set en mulighed for at komme der til med verdens største skib. 274 nye passagerer kom ombord ved dette første stop, ført til skibet af White Stars nyeste proviantbåde, Normadic og Traffic, specialbygget i Belfast i 1911. Her kom også ekstra post ombord, inden Titanic kl. 20.10 forlod havnebyen mod den irske by Queenstown.

Queenstown havde altid været et traditionsrigt sidste stop, hvor emigranter og post kom ombord inden mødet med Atlanten. Her ankom Titanic kl. 11.30 den 11. april. 113 3. klasses passagerer og irske emigranter, 7 2. klasses passagerer og 1385 sække post kom ombord med proviantbådene America og Ireland. Derudover forlod 7 passagerer skibet. Deriblandt Fader Brown, der senere blev kendt på sine mange fotos af Titanic.

Kl. 13.30 tog Titanic afsked med Irland og mange så synet af land for sidste gang. Nogle havde stadig ikke vænnet sig til det store skib, som f.eks. chefs officer Wilde, der skrev i et brev til sin søster: "Jeg kan stadig ikke lide dette skib....Jeg har en underlig fornemmelse om det". Desværre skulle det vise sig at han havde ret.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen