Titanic

Titanic katastrofen tog hårdt på både White Star Line, men også på den britiske maritime industri i det hele taget. Mange så Titanics undergang, som undergangen for den britiske storhedstid. Katastrofen var den værste nogensinde. Med 1.500 døde, der spandt over personer som John Jacob Astor, en af verdens rigeste mænd, stolede folk ikke mere på den teknologiske udvikling, med skibe, der blev større og større. Denne frygt blev til virkelighed da Titanic sank. Kort tid efter katastrofen blev et søforhør både i England og USA afholdt. Begge undersøgelser konkluderede flere ting, der for eftertiden skulle gøre søen mere sikker. Nogle af de punkter der blev afgjort var følgende:

• De vandtætte skotter skulle forlænges, og der skulle desuden installeres en inner skin bag den ydre.
• Antallet af redningsbåde skulle tilpasses antallet af passagerer ombord i stedet for størrelsen af tonnage. Det betød at alle inkl. besætning skulle have en plads.
• Hver udkigsmand skulle tage en synstest inden han havde lov til at arbejde i i udkigstønden.

Derudover blev en is patrulje (International Ice Patrol) oprettet, så alle skibe kunne blive advaret i tide i tilfælde af is.

Søforhørenes resultater betød ligeledes at Olympic måtte tilbage i dokken for at få lavet de ændringer der skulle til for at hun kunne leve op til de nye regler. Resultaterne betød ligeledes at de netop påbegyndte byggeri af Britannic blev stoppet og revideret så de også efterlevede reglerne. På Britannic var ændringerne ingen problemer for Harland & Wolff, men for Olympic betød det et halvt år ude af service. I denne periode fik hun forlænget sine skotter, lavet en inner skin og fik ekstra redningsbåde installeret på dækkene.

Døde og overlevende:
Selve katastrofen havde betydeligt omfang, menneskeligt set. Southampton var en meget hårdt ramt by, da hoveddelen af besætningen stammede herfra. Harland & Wolff mistede 8 af sine ansatte, heriblandt Titanics konstruktør Thomas Andrews. Af passagerer gik som nævnt omkring 1.500 til og 705 overlevede.

Tallene var fordelt som følgende:

1. klasse:
Omkomne mænd: 119
Omkomne Kvinder: 10
Omkomne børn: 1
I alt: 329

Reddede mænd: 54
Reddede kvinder: 141
Reddede børn: 4
I alt: 199

Alt i alt: 329

--------------------------

2. klasse:
Omkomne mænd: 142
Omkomne kvinder: 24
Omkomne børn: 0
I alt: 166

Reddede mænd: 15
Reddede kvinder: 80
Reddede børn: 24

Alt i alt: 285

--------------------------

3. klasse:
Omkomne mænd: 417
Omkomne kvinder: 66
Omkomne børn: 53
I alt: 536

Reddede mænd: 69
Reddede kvinder: 82
Reddede børn: 23
I alt: 174

Alt i alt: 710

--------------------------

Passagerer total:
Omkomne mænd: 678
Omkomne kvinder: 100
Omkomne børn: 54
I alt: 832

Reddede mænd: 138
Reddede kvinder: 303
Reddede børn: 51
I alt: 492

Alt i alt: 1.324

--------------------------

Besætning:
Omkomne mænd: 682
Omkomne kvinder: 3
I alt: 685

Reddede mænd: 194
Reddede kvinder: 20
I alt: 214

Alt i alt: 899

--------------------------

Passagerer og besætning total:
Omkomne mænd: 1.360
Omkomne kvinder: 103
Omkomne børn: 54
I alt: 1.517

Reddede mænd: 332
Reddede kvinder: 323
Reddede børn: 51
I alt: 706

Alt i alt: 2.223

Der var danskere ræpresenteret både på 2., 3. klasse og i besætningen. På 2. klasse var bl.a. den 48 årige danske ingeniør Jacob Christian Milling, der arbejdede for de Sydfynske Jernbaner. Der var 9 på 3. klasse, hvoraf kun 2 overlevede. Den ene af dem var Karla Christine Jensen, der kun var 19 år på dette tidspunkt. Under passagerlisten er hun anført som Carl Jensen. Hun var på vej til New York, med sin forlovede, bror og onkel. Den anden var Jenny Hansen, der ligeledes var på vej til New York med sin mand og hans bror. I besætningen havde Charles Valdemar Jensen og Henry Damsgaard Hansen arbejde. De omkom begge.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen