Galleri
Stålet har længe været et stort spørgsmålstegn i grunden til Titanics undergang. Der har selvfølgelig ikke været tvivl om den egentlige grund, men kunne stålet have haft en fatal indflydelse. Spørgsmålet lyder derfor:Var det simpelthen for dårligt.
Olympic og Titanic blev bygget af stål bygget på Siemens-Martin formularen, med stål plader gennem skrog og øvre struktur. Denne type stål var først blevet benytte i White Stars Teutonic og Majestic i 1889/90 og var stål af meget høj kvalitet med gode elastiske evner. Denne type stål var både anvendelig til den traditionelle nittemetode og den hydrauliske, som der blev anvendt i 1912. Hver plade var valset og rullet til en præcis tolerance, der betød en kæmpe udgift for både skibsbygger og rederi. Harland & Wolff havde lige siden de begyndte at bygge skibe for White Star haft en aftale med rederiet, der lød på "cost-plus" princippet. Dette var et princip, der betød at værftet havde deres friheder til at bygge de bedste skibe, med de bedste materialer de kunne opdrive, plus en procentvis profit lagt til den endelige pris på skibet. Faktisk lød rygterne, at der i tiden fra 1869 til 1919 ikke var en eneste dag, hvor Harland & Wolff ikke arbejdede på et af White Stars skibe.
Det betød at de havde muligheden for at bruge netop den bedste og dyreste stål, som den, der er nævnt ovenfor.
Som tidligere nævnt, var ståltypen ikke ny, hvilket heller ikke var værftets politik. De to giganter blev bygget af stål der allerede havde været grundigt afprøvet i forvejen og som var blevet testet over en periode på flere år (det samme gjaldt i øvrigt også maskineri-typen). Både Teutonic og Majestics stål var efter 20 år i service i en fantastisk stand, og kvaliteterne, som modstandsdygtighed gav god grund til at stålet skulle bruges på de to nye søsterskibe.
Og så fortæller det jo også en del, at arbejdere talte om stålet som "krigskibsstål". Harland & Wolff brugte derudover plader større end normalen for at reducerer antallet af overlapninger, hvilket der også har styrket skroget.
På katastrofenatten, havde havtemperaturen stærkt nærmet sig frysepunktet, men for at stålet skulle kunne have gået i stykker pga. kulde, skulle teperaturen ned under frysepunktet for flydende kvælstof. Da vandet i Titanics ballast tanke ikke var frosset til is, kan man med sikkerhed sige, at stålet var over frysepunktet af almindeligt havvand. 
Menu
© 2021 Henrik Friis Thuesen