Titanic

Titanic var knap nok kommet ud af sin egen kajplads førend noget helt uventet skete. Uventet fordi man ikke var vant til så store kræfter. Slæbebådene Neptune, Hector, Vulcan, Hercules, Albert Edward og Ajax havde skubbet og trukket det store skib ud fra White Star dokken og tilskuerne begyndte at løbe ned mod Ocean Kajen og til Dock Head. Titanic blev nu vendt, så hun pegede ud mod Southampton farvand. Pga. kulstrejken var flere skibe lagt op mod hinanden i mangel af kajpladser (et system der i øvrigt blev brugt af Cunard helt op til sidst i 60'erne, hvor deres linere lå side om side under strejken i 1966). Det gjaldt også White Star lineren Oceanic og America lineren New York ved kajplads nr 38. De enorme kræfter fra Titanics skrog og suget fra skruerne, skubbede til de oplagte skibe. Pludselig sprang New Yorks fortøjninger med et smæld og hun begyndte faretruende at glide ud mod Titanic. Det så ud til at blive en kollision. Ombord så situationen ud til at være hektisk. For passagererne lød smældet mere som en serie af revolverskud, der kom inde fra kajpladsen, men hvad de så, var reb, der blev slynget højt op luften. Folkene inde på kajen løb forvildet rundt for at undgå at blive ramt. Det næste øjeblik blev der observeret, at New York stille og roligt begyndte at drive mod skibet, og for dem så det ligeledes ud til at der ville blive en kollision.

Straks efter stoppede kaptajn Smith skruerne for at undgå at New York skulle blive trukket tættere på. Samtidig greb slæbebådene Vulcan og Hercules ind. Heldigvis kom de reb, der nu lå i vandet, ikke ind i slæbebådenes skruer. Havde det været tilfældet, havde de været hjælpeløse og kunne ikke havde forhindret et sammenstød.

Billederne i galleriet viser, hvor tæt på en kollision det egetlig var.

Varsler
Nærsammenstødet med New York var ikke det eneste varsel mod rejsen over Atlanten. Mange tog det som et dårligt tegn, men der var også andre, dog mindre varsler for personerne ombord. Her er et par eksempler:

Steward Arthur Lewis:
Natten før afgang bad han sin kone om at lægge sin White Star i sin hat. Den faldt og gik i stykker. Dette tog han som et dårligt varsel.

2. klasses passager Eva Hart:
Hun var 7 år og mens hendes far var ovenud begejstret for turen, var hendes mor lige modsat. Hun var meget ked af at skulle ombord, og da de endelig kom ned i kahytten svor hun, at hun aldrig ville lægge sig til at sove om natten. Det gjorde hun heller ikke.

Bruce Ismays bror, James:
Var ikke med på jomfrurejsen pga. en alvorlig lungebetændelse. På katastrofenatten kom han pludselig ud af sit koma og råbte: "Bruce er i problemer, Bruce er i problemer."

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen