Titanic

Ethvert skib er bygget op af spanter, der holder skibet sammen og giver den form som det har. Spanterne står tættest agter og for og bliver dernæst spredt mere og mere jo nærmere de kommer midterspanten, som selvsagt er den spant der står nærmest midten.

Download Blueprints Titanic var opbygget af 305 spanter i alt, begyndende i stævnen og sluttede lige før den udhængende agterhæk. De var placeret på følgende måde: Fra midterspanten og fremad var der 157 spanter, der stod med en afstand på 90 cm. ved midterspanten og formindskedes gradvist mod stævnen. Her stod de med en afstand på 61 cm. Fra midterspanten til agter var der 148 spanter plus den del af små afgreninger, der udgjorde den hængende hæk. Afstanden var ligeledes 90 cm. ved midterspanten, men var kun 68,5 cm. ved hækkens begyndelse. Grunden hertil er den, at vandets tryk ikke var så stort agterude, som ved stævnen. Spanterne gik fra køl til B-dæk, hvor overbygningen fortsatte fra.

Fra køl til lidt over vandlinien var der skiftevis enkeltspanter (fig. 1) og dobbeltspanter (fig. 2), der skulle forstærke skibet mod vandets tryk. Dobbeltspanterne var placeret hyppigere inden for maskin og kedelområdet end udenfor, da skibet her fik større stress end de andre steder. Det betød, at der var placeret dobbeltspanter for hver 7. spant uden for dette område, for hver 4. spant ved kedelrummene, hver 3. spant ved turbinerummet og for hver 2. spant ved maskinrummet, hvor reciprokations maskinerne stod. Spanterne var i forlængelse af den dobbeltbund der udgjorde tanktoppen; der hvor maskinerne stod. Dobbeltbunden målte 1,6 meter, med undtagelse af stykket under maskinrummet, hvor den var udvidt til 1,98 meter.

Spanterne var forsynet med numre. Dvs. at agterspanterne havde numrene fra 1 agter til 148 agter. Fig. 1 viser udseendet af agterspant no. 108. Her ses bla. pladsen til de to ydre aksler, der skulle rotere yderakslerne. Fig. 2 viser agterspant no. 99 og Fig. 3 agterspant no. 91. De viser tydeligt at spanterne afviger fra hinanden. Spant no. 108a, er væsentlig smallere ved foden end spant no. 91a. Godt nok ser mange skibe firkantede ud, men her kan ses, at de er lavet strømlinet til at være i stand til at glide gennem vandet. Fig. 4 kan man se forløbet fra 108a til 91a med de mellemliggende spanter. Man kan også se, hvordan yderakslerne kommer inde fra skibet og går ud agter.

Spanterne kan selvfølgelig ikke holde sig selv, da de ikke er ret tykke, faktisk ikke mere end godt 10 cm. For at holde styr på dem, monterer man nogle såkaldte kølsvin, der er sat på langs af dækkene og stabiliserer dem. Kølsvinene og dragere er placeret strategiske steder for og agter, hvor der er plads til dem. Jo længere ind mod midterspanten man kommer jo mindre plads er der, da pladsen skal udnyttes til faciliteter.

En del af spanterne var de støbninger, som gjorde skibet stærkt for og akter. Buen i stævnen, der går fra toppen til kølen er en støbning, hvorpå spanterne er placeret. Ligeledes er hele agterdelen, hvor centerskruen, roret og den sidste spant (no. 148a) sidder, en støbning.

I agterstøbningen er der anbragt en vis mængde cement, der giver skibet ballast og er med til at sætte de bagerste spanter fast. En anden del af spanterne er Nav-armen, der holder de ydre knastaksler, samt dele, hvor akslerne løber igennem. Denne konstruktion gør skibet utroligt stærkt, hvilket selvfølgelig også er nødvendigt med de kræfter det skal forcere. En af spanternes vigtigste opgaver, er selvfølgelig at holde på de dæksbjælker, der tilsammen udgør de forskellige dæk.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen